Gerhard Vilhelm Feldmann, 17511820 (69 år)

Navn
Gerhard Vilhelm /Feldmann/
Dåb
Note: og vidner var Gerhard Vilhelm Föhmann og Matthäus Wohtede
Erhverv
fanesmed. En fanesmed er en ældre betegnelse for en beslagsmed, der er ansat ved rytteriet. Beslagsmeden sørgede ikke kun for at hestene blev skoet, men fungerede også som dyrlæge. Eksaminerede dyrlæger eksisterede ikke før 1773 hvor Den Kgl. Veterinærskole blev oprettet. Dog medførte fanesmedenes beskæftigelse som dyrlæger at de fra 1771 skulle modtage undervisning i anatomi og behandling af ydre sygdomme hos hesten. Denne undervisning foregik på "Manegen", der i 1772 blev indrettet på Frederiksborg i forbindelse med det stutteri der fandtes på stedet. I øvrigt refererer ordet "fane" ikke til et flag, men derimod den organisation beslagsmeden var tilknyttet, nemlig en fane som er det gamle 15-, 16- og til dels 1700-tals ord for et kompagni. Udtrykket er hovedsagligt anvendt inden for rytteriet
Erhverv
efter endt tjeneste i husarregimentet konsumtionsbetjent||og kommer til byen i 1804. En konsumtionsbetjent var en slags tolder for byen. Konsumtion var en skat af indenlandske varer som kom til byen, f.eks. korn, drikkevarer og kød, og blev oftest opkrævet ved tilkørslerne til byerne. Udover beskatning af ovennævnte omfattede konsumtionen også græspenge for kvæghold, kopulationspenge og milepenge fra vognmænd, samt familie- og folkeskat
Brors dåb
Søsters dåb
Søsters dåb
Brors dåb
Søsters dåb
Brors dåb
Brors dåb
Lysning
Note: Forlovere for ham var Laurs Vinter Rebslaar, for hende Frideric Vilhelm
Ægteskab
Note: han er da rytter. Forlover for ham var Laurs Vinter Rebslaar (hans svigerbror), for hende Frideric Vilhelm (hendes far)
Søns dåb
Note: Som faddere stod Karen Liben (som bar barnet) og Cicel Langhoff. Derudover stod også korporal Arent, korporal Lund samt Knud Lund faddere
Datters fødsel
Note: om eftermiddagen kl. 5
Datters dåb
Note: Som faddere stod Kirstine Reinharts datter Maria som bar barnet og Conrad Theil, Johannes Olsen og John Christophersen
Datters fødsel
Note: kl. 11 om aftenen. Faderen er da fanesmed ved oberst Schinkels eskadron. Moderens efternavn er ved dåbsindførslen fejlagtigt angivet til Pedersdatter
Datters dåb
Note: og som faddere stod Johanne Hygums som bar barnet, Maren Pedersdatter stod hos, derudover Erich Henningsen, Ole Nielsen og Anders Rasmussen
Søns dåb
Note: og faderen er da fanesmed ved 1. husarregiment. Som faddere stod Generalmajor (Johan von) Schinckel (chef for 1. husarkorps), kammerherre von Hauch, kammerjunker von P. Luke, regimentskvartersmester Petersen, Løjtnant von Thomsen, Løjtnant v. Föns, fru Susanna Christine Steffens (f. Bang, gift med regimentskirurg Henrich Steffens, moster til N. F. S. Grundvig) og fru C. Jessen. Den von Hauch som står fadder for Johan er med al sandsynlighed kammerherre, Oberst og Chef for det borgerlige Artillerikorps i Helsingør og kæmner ved Øresunds toldkammer Georg Christopher Hauch (f. 6. maj 1751 i København, d. 9. nov. 1823 sammesteds), storebror til Adam Vilhelm Hauch som bla. var overhofmarskal, fysiker og medlem af direktionen for Veterinærskolen (hvor brødrene Johan Friederich Wilhelm og Johan Daniel Feldmann begge kommer til at studere)
Folketælling for familie
Note: sammen med datteren Anne Margrethe. Det er det areal der i dag ligger mellem St. Kongensgade, Grønningen og Esplanaden
Søns ægteskab
Note: og han er da husar og kursmed. Vidner var Carsten Levenss og Bernhard August Gottlieb Dam
Folketælling for familie
Note: hvor han ses som netop konsumtionsbetjent og har da opholdt sig i byen i 14 år og har én søn og én datter boende. Adressen svarer til Generaltoldkammeret
Datters dødsfald
Note: da hun er i live ved folketællingen i 1801, men ikke nævnes som arving i hendes fars skifte i 1820
Søns ægteskab
Note: og forlovere var Munthe Murmester samt slagter Hansen. De blev viet i huset med kongebrev
Mangler forfædre
Død
Begravelse
Skifte
25. september 1820 (30 dage efter dødsfald)
Note: og har følgende ordlyd:

og har følgende ordlyd:

Fortsættelse af Skiftet efter Consumtions Underbetjent Gerhard Wilhelm Feldmann.

Aar 1820 den 25de Septbr som er 30te Dag efter bemeldte Afdødes Dødsfald mødte Enken Maren Feldmann med hendes antagne Laugværge Degnen Justesen af Nibe paa Skifteforvalterens Kontori i Nibe, og begjærede at Skiftet efter hendes Mand maatte udstaae indtil hendes 2de myndige sønner, som er fraværende kan personligt møde her til Skiftet og indtil hendes ugivte Datter har erholdt Myndigheds Bevilling, hvorom hun har og at ansøge. Arvingerne ere Enkens med den Afdøde fælles Egteskab sammen __ Børn nemlig nemlig a En Søn Johan Daniel Feldmann, Durlæge i Nyekjøbing paa Falster myndig. b En Ditto Johan Frederich Wilhelm Feldmann Dyrlæge ved Husar Regimentet paa Jægersborg, ligesaa myndig. c En Datter Cathrine Marie Feldmann hjemme ugivt. Guldsmed Møller af Nibe var tilstæde og blev beskikket til Formynder for den Umyndige og til at __ de fraværende myndige Arvingers Arv, som Tilsynsværge indtil da frem personlig kan møde. Dateren Cathrine M. Feldmann samt hendes Kurator begjærede ligesaa at Skiftet maa blive udsadt indtil hun har ansøgt Myndigheds Bevilling og Resolution __. Enken fremlagde en Erklæring fra hendes Søn J. D. Feldmann i Nyekjøbing, datr. 12de Septbr. 1820, hvor i følge han indvilje at Enken maae hensidde i uskiftet indtil videre. Efter de Tilstædeværendes Begjæring som foranmeldte, udsættes dette Skifte indtil videre.

Datum ut supra

Continuation af Skiftet Feldmans Stervboe.

Aar 1820, Tirsdagen den 14de Novbr. Formiddag kl. 11, blev dette Skifte igjen foretaget paa Nibe Bytings Stue i Overværelse af de samme Vitterligheds Vidner de forrige Gange. Enken Maren Feldmann med Lavværge Degn Christen Justesen var tilstæde og fremlage an Bevilling for hende at sidde med det fælleds Boe uden Skiftehold og __ at Skifte med samfrænder, datr. 26de October 1820. Enken ville nu for Tiden ikke afgive sin Erklæring over Boets Status til Regel for Skifte Rettens Recognition, og forbeholdte Skifteforvalteren derfor sig Rede til sammes __ __ Enken __ overdrag hende i følge den fremlagde Bevilling Boet til Raadighed.

__ Arntzen

Vitterligheds Vidner
J __ Peder Iversen

Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab14. maj 1748St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
3 år
ham selv
17511820
Dåb: 20. april 1751 25 25 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
Død: 26. august 1820Nibe, Nibe sogn, Hornum herred
19 måneder
lillebror
1752
Dåb: 21. november 1752 26 27 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
19 måneder
lillesøster
1754
Dåb: 12. juni 1754 28 29 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
3 år
lillesøster
1757
Dåb: 20. april 1757 31 31 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
3 år
lillebror
1759
Dåb: 17. december 1759 33 34 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
14 måneder
lillesøster
1761
Dåb: 20. februar 1761 34 35 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
3 år
lillebror
1763
Dåb: 30. oktober 1763 37 38 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
11 måneder
lillebror
1764
Dåb: 7. oktober 1764 38 39 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
Faders familie med Maria Adelheid Frohmeier
far
stedmor
Ægteskab Ægteskab18. januar 1747St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
Familie med Maren Frederiksdatter
ham selv
17511820
Dåb: 20. april 1751 25 25 St. Marien kirche, Osnabrück, Niedersachsen
Død: 26. august 1820Nibe, Nibe sogn, Hornum herred
hustru
17551831
Født: marts 1755 44 33 Fyn
Død: 7. september 1831Nibe
Ægteskab Ægteskab25. juli 1776Vor Frue kirke, Odense
5 måneder
søn
17761834
Dåb: 29. december 1776 25 21 Sct. Hans garnisons kirke, Odense
Død: 4. september 1834Jægersborg, Gentofte sogn, Sokkelund herred
14 måneder
datter
17781837
Født: 18. februar 1778 26 22 Odense, Odense herred
Død: 28. maj 1837Nibe, Hornum herred
20 måneder
datter
17791820
Født: 18. oktober 1779 28 24 Odense
Død: mellem 1801 og 1820
2 år
søn
17811862
Dåb: 14. november 1781 30 26 Sct. Mariæ kirke, Helsingør
Død: 11. februar 1862Tingsted, Falster Nørre herred
Dåb

og vidner var Gerhard Vilhelm Föhmann og Matthäus Wohtede

Lysning

Forlovere for ham var Laurs Vinter Rebslaar, for hende Frideric Vilhelm

Ægteskab

han er da rytter. Forlover for ham var Laurs Vinter Rebslaar (hans svigerbror), for hende Frideric Vilhelm (hendes far)

Folketælling for familie

sammen med datteren Anne Margrethe. Det er det areal der i dag ligger mellem St. Kongensgade, Grønningen og Esplanaden

Folketælling for familie

hvor han ses som netop konsumtionsbetjent og har da opholdt sig i byen i 14 år og har én søn og én datter boende. Adressen svarer til Generaltoldkammeret

Skifte

og har følgende ordlyd:

Fortsættelse af Skiftet efter Consumtions Underbetjent Gerhard Wilhelm Feldmann.

Aar 1820 den 25de Septbr som er 30te Dag efter bemeldte Afdødes Dødsfald mødte Enken Maren Feldmann med hendes antagne Laugværge Degnen Justesen af Nibe paa Skifteforvalterens Kontori i Nibe, og begjærede at Skiftet efter hendes Mand maatte udstaae indtil hendes 2de myndige sønner, som er fraværende kan personligt møde her til Skiftet og indtil hendes ugivte Datter har erholdt Myndigheds Bevilling, hvorom hun har og at ansøge. Arvingerne ere Enkens med den Afdøde fælles Egteskab sammen __ Børn nemlig nemlig a En Søn Johan Daniel Feldmann, Durlæge i Nyekjøbing paa Falster myndig. b En Ditto Johan Frederich Wilhelm Feldmann Dyrlæge ved Husar Regimentet paa Jægersborg, ligesaa myndig. c En Datter Cathrine Marie Feldmann hjemme ugivt. Guldsmed Møller af Nibe var tilstæde og blev beskikket til Formynder for den Umyndige og til at __ de fraværende myndige Arvingers Arv, som Tilsynsværge indtil da frem personlig kan møde. Dateren Cathrine M. Feldmann samt hendes Kurator begjærede ligesaa at Skiftet maa blive udsadt indtil hun har ansøgt Myndigheds Bevilling og Resolution __. Enken fremlagde en Erklæring fra hendes Søn J. D. Feldmann i Nyekjøbing, datr. 12de Septbr. 1820, hvor i følge han indvilje at Enken maae hensidde i uskiftet indtil videre. Efter de Tilstædeværendes Begjæring som foranmeldte, udsættes dette Skifte indtil videre.

Datum ut supra

Continuation af Skiftet Feldmans Stervboe.

Aar 1820, Tirsdagen den 14de Novbr. Formiddag kl. 11, blev dette Skifte igjen foretaget paa Nibe Bytings Stue i Overværelse af de samme Vitterligheds Vidner de forrige Gange. Enken Maren Feldmann med Lavværge Degn Christen Justesen var tilstæde og fremlage an Bevilling for hende at sidde med det fælleds Boe uden Skiftehold og __ at Skifte med samfrænder, datr. 26de October 1820. Enken ville nu for Tiden ikke afgive sin Erklæring over Boets Status til Regel for Skifte Rettens Recognition, og forbeholdte Skifteforvalteren derfor sig Rede til sammes __ __ Enken __ overdrag hende i følge den fremlagde Bevilling Boet til Raadighed.

__ Arntzen

Vitterligheds Vidner
J __ Peder Iversen

Note

opstår en batalje mellem Gerhard Feldmann og hans kollega, konsumptionsbetjent Tømmerbye, og Feldmann kalder ved denne lejlighed Tømmerbye "en tyv og en Skælm". Disse ord finder Tømmerbye ærekrænkende og denne forsøger, uden held, at få Feldmann til at trække disse ord tilbage. Således ser Tømmerbye sig nødsaget til, efter et par måneder, den 7. november, at indsende en indklagelse til Nibe byting da han "trættes ved sine medmennesker" ved offentligt at være blevet offer for disse beskyldninger. Han ser derfor gerne Feldmann indkaldt hurtigst muligt til forligskommissionen således at Tømmerbye kan få genoprettet sin ære. Hvis ikke vil han i stedet have lov til at gå i retten.

Dagen efter vælger retten at informere de to uvenners foresatte, toldinspektør Warberg, således at denne kan sætte en dato for, hvornår han kan deltage i sagen og give sit bidrag. Denne svarer samme dag, at han kan den 11., da han ellers må være fraværende. Dette har sandsynligvis været lige lovlig kort frist og sagen ses i stedet gennemført den 6. december, og da uden Warbergs deltagelse. Indstævningen af vidnerne udfærdiges således den 27. november og denne forkyndes den 29., en uge før de skal møde. De indkaldte vidner er er Niels Christensen Dahlsgaard i Binderup Mølle, Mathias Henriksen i Nibe og Jens Nielsen Brøndum, skræddermester. Alle vidner møder op den 6. december kl. 10, som forkyndt. Feldmann vælger ikke at møde op, men giver i stedet sin kollega, konsumptionsunderbetjent Petersen af Nibe, et forseglet og underskrevet brev med til retten, hvori han fremlægger tre grunde til, at sagen bør afvises:

1. Af stævningen er det ikke klart, hvorfor denne er udsendt og hvilken anledning der har givet årsag til indstævningen. Det kan have passeret for 20 år siden.

2. Tinghuset i Nibe er for nyligt brændt og det er ikke fremført i stævningen, hvor han i stedet så skal møde til indstævning.

3. Hans foresatte [toldinspektør Warberg] er blot informeret om sagen idet dennes navn vil optræde i sagen, men er ikke informeret af retten om at der skal indsættes afløsning af Feldmann på hans post. Han kan således ikke gå af sin post blot for at deltage i en urigtig indstævning.

Feldmann protesterer i samme brev mod stævningen og vil for sin ulejlighed afkræve Tømmerbye 1 mark, som ringe tak. Skulle sagen, mod al formodning, blive gennemført ser Feldmann den helst udsat 8 uger. Brevet, som synes udfærdiget af Gerhard selv er, trods Gerhards Vestfaliske herkomst, skrevet uden at man sætte en finger på hans danske, og indføres i retsprotokollen. Prokurator Calundann (som repræsenterer Tømmerbye) mener at kunne afvise argumenterne, idet han mener at stævningen er lovligt forkyndt, og at byens tinghus er brændt og at retten i stedet afholdes på byfogedens kontor ved Feldmann da vel. Desuden står grunden til indstævningen i de i sagen fremlagde dokumenter.

Dommeren bestemmer at sagen gennemføres, trods Feldmanns indsigelser, idet han har følgende kommentar til hver af de tre indsigelser:

1. Stævningen viser ganske rigtigt ikke hvornår de æreskrænkende beskyldninger skal være udsagte, men dette står i de fremlagte spørgsmål til vidnerne. Således kan dette ikke være grund til afvisning.

2. Skulle dette virkeligt være den indstævnede ubekendt, trods at det er offentligt bekendtgjort den 9. august at Nibe bytings ret skulle afholdes og endnu afholdes i dommerens hus, så burde den indstævnede have fundet lejlighed til at underrette sig, om ikke andet så hos dommeren selv: den indstævnede bor dog i samme by som dommeren.

3. Det er ikke dommeren bekendt, at en konsumptionsunderbetjents foresatte skal underrettes når denne privat indstævnes i retten. Men skulle det være tilfældet, så er både toldinspektøren og kasseren informeret. Ellers kan den indstævnede jo blot meddele sin indstævning til sine foresatte og få tilladelse til at forsvare sig i retten, og hans post kunne således midlertidigt besættes af en anden.

Afhøringen af vidnerne bliver derfor gennemført, og disse stille følgende spørgsmål, som alle er fremsatte af prokurator Calundann (som altså repræsenteret Tømmerbye):

1. Hørte vidnerne at betjent Feldmann skældte betjent Tømmerbye ud og kalde denne for en tyv og en skælm da han den 4. og 5. september var på post ved Nørre port i Nibe by?

2. Hvad var årsag og anledning til disse beskyldninger?

3. Hørte vidnerne ikke at betjent Feldmann ved vold og magt ville fratage ham den møllebog, som han sad på kontoret og skrev i?

4. Hørte vidnerne at betjent Tømmerbye gav den mindste anledning til denne opførsel af Feldmann, og var Feldmann enten beruset eller besviret da disse beskyldninger mod Tømmerbye blev fremsat?

Efter at vidnerne er taget i ed, får disse lov til at besvare Tømmerbyes spørgsmål. Første vidne er Niels Christensen Dahlsgaard fra Binderup mølle, som forklarer at han den 5. september indeværende år var i konsumptionsboden ved Nibe Nørre port, hvor Tømmerbye var på post. Her hørte han at betjent Feldmann i vrede sagde til Betjent Tømmerbye at denne var en tyv og skælm. Konsumptionsbetjent Petersen var også til stede i konsumptionsboden. Anledningen hertil var, at Feldmann ville undersøge møllevognen som vidnet kørte fra Binderup mølle. Vognen som indeholdet formalet korn, holdt ved porten mens vidnet var inde hos Tømmerbye for at lade konsumptionssedlerne afskrive. Tømmerbye, derimod, ville først føre sedlerne til bogs, inden undersøgelsen derefter skulle foretages. Dette var Feldmann uenig i og benyttede ved denne lejlighed de nævnte udtryk. Feldmann ville med magt tage bogen fra Tømmerbye, men denne ville ikke lade ham tage den, og han fik den da heller ikke mens vidnet var der. Mht. spørgsmål 4, så kunne vidnet ikke give videre oplysninger.

Herefter fik konsumptionsbetjent Frederik Petersen af Nibe lov til at afgive forklaring, trods at denne ikke oprindeligt var indstævnet: Denne var den 5. september ved Nørre port sammen med Feldmann for at undersøge møllevognen som først afhørte vidne havde kørt og nu stod ved porten. Vidnet og Feldmann gik ind i konsumptionsboden til Tømmerbye som da sad og afskrev møllebogen. Da det efter Feldmanns mening tog for længe med denne afskrivning, påstod Feldmann at møllevognen skulle undersøges straks og at møllebogen skulle lægges til side. Dette var Tømmerbye ikke enig i og de kom i diskussion, ved hvilken lejlighed Feldmann sagde til Tømmerbye at denne var en tyveknægt. Vidnet havde ikke mere at forklare.

Mathias Henriksen skulle derefter vidne og forklarede: Den 4. september i indeværende år så vidnet at betjent Feldmann og møllekarlen fra Binderup mølle, den samme som i dag er afhørt som vidne, talte sammen på gaden her i Nibe. Vidnet gik forbi dem og hørte i forbifarten Feldmann sige til møllekarlen: "Tømmerbye er en Tyveknægt han bestiæler Kongens Penge". Anledningen til dette hørte han ikke, og han kender ikke mere til sagen.

Endeligt skulle skræddermester Jens Nielsen Brøndum afhøres, og denne forklarede: Han har samme forklaring som 1. og 3. vidne med den tilføjelse, at han selv og Mathis Henriksen fulgtes ad og hørte Feldmann bruge de nævnte udtryk.

Retten blev betalt af sagsøger (i alt ca. 3 rigsdaler) og bla. betales vidnerne, der betales for protokolførelse, til justitsministeriets fond og stempelpapir. Tømmerbye har således været villig til at betale for æresoprejsning og der er nok ikke megen tvivl om, at Feldmann vitterligt har anklaget Tømmerbye for at være en tyv og skælm. På hvilket grundlag og hvad evt. tidligere er passeret mellem Tømmerbye og Feldmann er ikke nævnt i protokollen, men umiddelbart er der ikke noget dér som indikerer, at Tømmerbye svindler med eller stjæler af konsumptionsafgiften. Men heller ikke at han ikke gjorde. Hvorvidt Feldmann er blevet straffet eller har fået bøde for æreskrænkelserne har ikke været muligt at finde ud af, ej heller om Feldmann var beruset eller "besviret", som Tømmerbye synes at indikere med sine spørgsmål.

Note

omkring kl. 16-17, kom der kørende en hestevogn i stor fart, dette mens Gerhard havde vagt ved porten. Mod gældende regler passerer den porten til byen uden at melde sig i konsumtionskontoret ved porten. Efter eget udsagn anråber Gerhard personerne i vognen, men vognen fortsætter gennem byen i stor fart.
Næste dag ved 11-tiden om formiddagen kommer samme vogn igen til porten og stopper denne gang for at melde sig hos Gerhard, som igen har vagt ved porten. Det er fæstegårdmand Jens Jensen fra Pinstrup i Bislev sogn som melder, at det var ham der dagen forinden kørte med stor hast gennem porten uden at melde sig, idet han var hyret til at køre jordemoderen fra Vokslev til Priorboderne i Bislev sogn, da en kvinde her var i barnenød. Da han var i stor hast, ikke medbragte nogen varer som var pålagt konsumtionsafgift, og i øvrigt ikke så nogen betjent stå ved porten, valgte han at køre lige gennem porten uden at melde sig. Desuden kunne han ikke køre uden om byen pga. sne.

Så langt er Jens Jensen og Gerhard Feldmann enige i historien, men hvad der derefter skete mellem disse, da Jens Jensen melder sig den 12., er de slet ikke enige om. Feldmann mener at Jens Jensen havde nægtet at oplyse hvem han var samt sin bopæl, og derfor bliver nødt til at anholde Jensen og idømme denne en bøde for gårsdagens forseelse. Jensen skulle da have modsat sig anholdelsen og kørt videre med Feldmann hængende på vognen, og stopper først nede i byen da Feldmann får fat i tømmen til vognen og får den stoppet. Jensen, derimod, mener at han præsenterede sig som han skulle og at Feldmann overfalder ham fysisk og verbalt. Han prøver derfor at køre væk, men Feldmann river ham af vognen ved håret. Da han har tømmen i hånden under faldet rives hestene også omkuld.

Jensen søger den 15. februar derfor forligelseskommissionen om at indkalde Feldmann til samtale om forlig. Feldmann har allerede samme dag som hændelsen, den 12. februar, skrevet rapport til sin foresatte, toldinspektør Warberg, som modtager og kvitterer for rapporten den 13. Dommer Bassesen indkalder til forlig allerede den 16. om formiddagen kl. 10 hjemme hos sig selv. Warberg informeres, således at der kan skaffes afløsning til Feldmann på hans post. Desværre kan parterne denne dag ikke forliges, og Jensen ser sig derfor nødsaget til at indstævne Feldmann, hvilken han gør den 19. februar. Han indkalder guldsmed Møllers søn Niels Møller, slagter Niels Knudsen, betjent Feldmanns kone og Hr. Lars Kreiler som tjener købmand Stræth. Stævningen forkyndes samme dag og Warberg giver da skriftlig forklaring der i store træk er enslydende med Feldmanns rapport og derfor støtter Feldmann.

Indstævning er kaldt til den 27. februar, hvor de indkaldte vidner og Feldmann selv møder op. Jensen frafalder allerede ved mødets start Feldmanns kone som vidne, men beder de to andre taget i ed. Han oplyser samtidig, at han blot er en "eenfoldig almuesmand" som hverken kan læse eller skrive, og dommeren læser derfor klagen op i sin fulde ordlyd og Jensen vedkender sig alle dele heraf. Derefter tages vidnerne i ed og Niels Møller afhøres som den første: Han ser Jens Jensen køre forbi sin far hus, som er det første efter Vokslev portkontor, og ser Feldmann løbe ved siden af vognen. Da Jensen vil svinge om hjørnet greb Feldmann ham i håret og rev ham af vognen og ned på jorden. Begge heste som er for vognen falder da også. Feldmann siger i vrede at "[Jensen] ikke var bedre værd end at stikke i Hiel tilligemed hans Hæste". Dernæst hørte Niels Møller at Feldmann påstod at Jensen skulle betale 1 rigsdaler til de fattiges kasse, hvilken Jensen var uvillig til, idet han lod til ikke at havde pengene. Jensen betaler dog pengene, da han låner dem af næste vidne, Niels Knudsen. Møller ved ikke hvad Jensen og Feldmann derudover har talt om.

Feldmann beder om at vidnet spørges, om han kender baggrunden for det passerede? Møller svarer, at han ikke ved det af egen erfaring, men har hørt, at de var fordi Jensen dagen forinden havde kørt gennem porten uden at melde sig.

Dernæst aflægger Niels Knudsen ed og afhøres, idet han på tidspunktet for hændelsen var inde i guldsmed Møllers hus. Knudsen giver en forklaring der til forveksling (også de ord sagt af Feldmann) ligner den som Niels Møller lige har afgivet, men bidrager yderligere med, at hestene faldt til jorden fordi Jensen var viklet ind i tømmen da han bliver revet omkuld af Feldmann. Knudsen kender heller ikke videre til baggrunden for hændelsen.

På dagen for indstævningen, protesterer Feldmanns først og fremmest mod denne, da han mener at være oplyst ved forsøget på forligelse, at en sådan ville blive afvist. Men skulle Jensen ønske at klage, mener Feldmann at dette burde gøres ved Det Højkongelige Generaltoldkammers kollegium. Klagen bliver dog afvist af dommer Bassesen. Feldmann medbringer også en kopi af sin rapport fra den 12., og fremlægger denne for retten. Hans version af historien lyder således: På slaget 4 om eftermiddagen den 11. kommer en vogn med 3 personer kørende i stor hast gennem Vokslev port. Feldmann løber ud på gaden og anråber den og beder den holde stille, hvorfor en af personerne kigger sig tilbage og ser at Feldmann løber efter vognen, men vognen stopper ikke. Næste dag klokken 11 kommer der igen en vogn i stærk fart. Den holder ind og en for Feldmann ukendt bonde melder at han ingen varer har at angive, men at det var ham der dagen forinden kørte gennem porten i stor hast, da han medbragte jordmoderen. Feldmann henholder sig til et opslag af 24. december 1805 samt toldforordningens §204 og anholder Jensen og idømmer han en bøde på 1 rigsdaler til betaling til byens fattigkasse for forseelsen. Pga. af forseelsens karakter vil Feldmann melde den til toldinspektør Warberg, og han vil derfor vide hvem bonden er, samt hans bopæl. Men Jensen nægter at betale samt at oplyse navn og bopæl og begynder verbalt at overfalde Feldmann inden han pisker hestene til at fortsætte kørslen. Feldmann står da mellem for- og baghjul på vognen og holder fast i denne og Jensen selv. Han beder Jensen om at stoppe vognen, så han ikke kommer til skade, men Jensen fortsætter og slæber Feldmann ved vognen til guldsmed Møllers hushjørne. Her lykkes det Feldmann at gribe tømmen og hurtigt stoppe hestene, som derved falder. Han skriver i rapporten at "derpaa tog ieg ham af Vognen, fordi han ikke igien skule Kiøre bort fra mig", men angiver ikke hvorledes dette blev gjort. Derefter tager Feldmann Jensen med til toldinspektør Warberg og Jensen bliver der informeret om, at det forholder sig som Feldmann har sagt. Først da oplyser bonden at han er gårdmand Jens Jensen fra Pinstrup i Bislev sogn. Warberg beder Jensen gå med Feldmann til fattigforstander Møller og betale bøden, hvilket han også gjorde. På kopien af Feldmanns rapport ses da også en kvittering på 1 rigsdaler fra Møller.

Ved dette første møde i retten afsiges der ingen dom, men Jens Jensen vælger den 3. marts at informere det kongelige Vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer (som Feldmann i øvrigt selv foreslog) og informerer skriftligt retten om dette den 2. juni, samt at generaltoldkammeret den 21. maj har tilladt Jensen, at sagsøge Feldmann. Jensen skriver desuden, at inden han vil skrider til denne handling vil han "bede Feltmann indkaldt for den Respektive Forligelses Kommission for at prøve mindelig Foreening i anden Fald er jeg nødsaget at bede Sagen henvist til Retten". Jensen søger altså igen at løse uoverensstemmelsen ved at finde forlig. Dommer Bassesen indkalder samme dag til nyt forligs-møde den 7. juni, hvor igen Warberg informeres. Forliges lykkes dog heller ikke denne gang. To dage senere søger Feldmann beneficium paupertatis, dvs. retshjælp pga. fattigdom for 2. gang hos kancelliet (tidspunktet for 1. gang kendes ikke). Jensen har åbenbart gjort det samme, for denne tildeles beneficium paupertatis den 19. august, og den 29. bliver bikedommer og prokurator Gjerlev fra Djørup befalet at være sagfører for Jensen og overtager dermed sagen for denne. Feldmann antager prokurator Asp til at føre sagen for sig, men fattes penge, så han låner den 12. august 41 rigsdaler og 24 skilling af overbetjent Christen Bech mod første prioritets pant i nogle møbler.

De to prokuratorer mødes hos dommer Bassesen den 17. september, hvor Asp melder at Feldmann har i sinde at søge beneficium paupertatis og derfor gerne ser sagen udsat. Gjerlev protesterer, men sagen udsættes i 4 uger og næste møde sættes til den 15. oktober. På denne dato må Feldmann desværre oplyse at han endnu ikke har fået nogen respons på sin ansøgning, og derfor gerne ser sagen udsat endnu 6 uger. Gjerlev protesterer, da Feldmann ikke engang kan fremvise attest for at han er berettiget til at ansøge. Dommeren giver da også kun Feldmann 14 dages udsættelse til den 29. oktober.

Den 29. mødes retten igen og Feldmann møder op med en skriftlige indlæg, hvori han beklager at han endnu ikke har fået svar fra kancelliet, men at han ikke længere vil opholde retten. Han påpeger igen, hvorfor han mener at han gjorde det rigtige den 12. februar (jf. opslaget af 24. december 1805, som giver lov at idømme en bøde for ikke at melde sig ved konsumtionskontoret), samt at han ved ed i sin rapport modsiger bonden Jens Jensens urigtige og usandfærdige anklager. Desuden henholder han sig til toldforordningens §97, hvori der skrives, at en betjents edsvorne rapport skal anses som sandheden. Sagen tages derefter til doms og dommen afsiges den 10. december 1808.

I dommen mener dommer Bassesen at de to samstemmige vidners udsagn beviser, at Feldmann den 12. februar ved middagstid, da Jens Jensen kører ved guldsmed Møllers hus, griber Jensen i håret og trækker ham af vognen og ned på jorden, så også hestene falder omkuld, da Jensen var viklet ind i tømmen. Desuden finder dommeren det bevist at Feldmann sagde, at Jensen og hans heste ikke var bedre værd, end at stikke ihjel. Endeligt er det bevist at Feldmann påstod, at Jensen skulle bøde 1 rigsdaler, som denne lod som om han ikke kunne betale, men dog betalte ved at låne af slagter Niels Knudsen. Årsagen til alt dette skulle, efter Jensens og Feldmann egne udsagn være, at Jensen dagen forinden var hastet gennem porten uden at melde sig. Grunden hertil er beskrevet tidligere. Der er uoverensstemmelser mellem Jensen og Feldmanns forklaringer mht. hvorvidt Jensen den 12 februar straks oplyste sit navn, om Feldmann straks begyndte at bruge grove ord, om Feldmann stoppede vognen voldsomt fordi han var ved at komme til skade, samt at Feldmann tog (og ikke rev ved håret) Jensen af vognen. Dommeren tror ikke på, at Jensen, som melder sig frivilligt ved porten den 12., skulle have nægtet at oplyse navn ved denne lejlighed. Toldforordningens §97 (se tidligere) som Feldmann påberåber sig, angiver ikke at en konsumtionsbetjents rapport er ubetinget bevis, når der er andre vidner til stede, som bevidner anderledes end rapporten. Feldmanns ed og rapport kan derfor ikke tages til troende. Den eneste grund til at Feldmann skulle have ret til at anholde Jensen skulle være, at denne har nægtet at oplyse sit navn. Men dommeren finder det usandsynligt, at Jensen skulle havde nægtet dette, da han af egen vilje melder sig hos Feldmann, og derfor må være sin handlig bekendt. Endvidere kunne Feldmann være blevet Jensens navn bekendt vha. de to vidner, da den ene endda låner ham penge og derfor må kende ham. Således har Feldmann ikke handlet med sindighed og overlæg, som det er hans pligt, men i hidsighed og overilelse, hvilket både hans handling og ord røber. Skulle Jensen endda have nægtet at betale bøde på 1 rigsdaler, var dette stadig ikke nok grund til at anholde ham, og da slet ikke overfalde ham. Feldmann kan heller ikke, som den dommer han bliver, selv inddrage bøden, da han derved kan tilrane sig pengene. Men dommeren lader denne del af sagen passere.

Enden på dommen bliver, at Feldmann idømmes 3 blade sølv, eller 9 rigsdaler, og betaler sagens omkostninger på 9 rigsdaler, 3 mark og 8 skilling, herunder salær til Jensens prokurator, birkedommer Gjerlev, på 3 rigsdaler. De resterende omkostninger har Jensen selv afholdt. Endeligt skal Feldmann også betale til justitskassen for ophold af retten (beløbet opgives ikke). Alt skal betales inden 15 dage, og således afsluttes sagen mellem konsumtionsunderbetjent Feldmann fra Nibe og fæstegårdmand Jens Jensen fra Pinstrup i Bislev sogn.

Note

ses Anders Jacobsen af Nibe at udstede panteobligation på 400 rigsdaler ny sølv til Gerhard. Obligationen tinglyses den 17. samme måned. Trods bøder og sagsomkostninger 9 år tidligere, som han knapt havde råd til, er Gerhard altså ved at være financielt ovenpå igen. En del af obligationen ses at blive indfriet af Anders Jacobsen nøjagtigt ét år efter udstedelsen