Gambia 2001 (3/3)
Min rejsekammerart Morten sammen med et par af de lokale folk fra byen vi boede i (Cape Point). Ved siden af Morten står Opa og derefter Watcha. De to andre gutter var noget af Opa's familie. Her er vi på stranden ved Gunjur, den største fiskeby i Gambia. Igen var det hovedsagligt folk fra Senegal som stod for fiskeriet da Gambianerne selv knapt havde penge til at købe en båd.
På en tur til Georgetown stoppede vi ved en landsby beboet af folk fra Jola-stammen. De stillede velvilligt op en en hurtig dans og skulle selvfølgelig have turisterne med til at danse. Her er en af herrene fra vores selskab blevet kapret og får sig en danse-time. Dansen er ret nem: Enden bagud, strakt hals, armene ud til siden og tramp i jorden. Med andre ord: Opfør dig som en kylling!
De lokale havde det mindst lige så sjovt som vi havde!
En rutebilstation i Soma. Det er utroligt så mange folk der kunne være i en sådan bus, specielt når man tænker på, at der ikke er air-condition i bussen og at den luft man indånder indeholder rødt støv i store koncentrationer. Hvad er endnu værre er, at får og geder blev bundet fast på taget af bilen (i knælende position) og kunne så stå sådan i flere timer...
Herefter besøgte vi en lokal høvding. Jeg husker ikke hvilken stamme han tilhørte.
Vi vadede selvfølgelig blot ind uden at tænke på at tage skoene af - han var dog meget tilgivende (han smiler da på billedet). Han havde tre koner (og derfor tre svigermødre - så der er ikke noget at være misundelig på). Han var høvding for 46 landsbyer, hvilket er den hel del folk, da en landsby normalt består af godt 300 indbyggere.
Her står jeg så selv i kælderen af slavehuset i Jangjang-Bureh (Georgetown), godt 300 km. oppe af Gambia-floden. Jeg blev "fanget" og puttet i kæder ligesom de slaver det ikke opførte sig pænt gjorde. Det er svært både at smile og se skrækslagen ud på én gang, derfor det mellemfornøjede udtryk.
Det er utroligt at tænke på, at folk sad indespærret i denne trange, mørke, iltfattige kælder (med ét lille vandhul til både drikkevand og toilet) i måneder inden de blev skibet ud. Hvor mange mennesker har mon været på gennemtræk her? Skrækindjagende!
Slavemarkedet i Jangjang-Bureh. Det er sørgeligt det er ved at falde sammen: Den historie som bygningen repræsenterer burde aldrig blive glemt, hvor sørgeligt et kapitel i afrikansk historie det end er.
Så sejler vi ned af Gambia-floden og vi fik nogle virkeligt eksotiske scenerier serveret. F.eks. dette her med et termitbo og palmer.
Hotel Cape Point, i Cape Point. Vores hjem i Gambia i de to uger vi var der. Poolen er lige foran os og restauranten er til venstre. Vores lejlighed er lige til højre. Et udemærket hotel som faktisk godt kan anbefales.