Herman August Andersen og lokomobilerne

Min oldefar, Herman August Andersen, blev født på Hvorup mark i Hvorup sogn i Kær herred i 1884 som 5. og næstyngste barn (2 ældre brødre, 2 ældre søstre og 1 yngre søster) af sine endnu ugifte forældre (de blev gift fire år efter hans fødsel da de havde fået alle deres 6 børn). Han døde i 1961 i Dybvad i Skæve sogn, Dronninglund herred. Klik for at se en oversigt over Hermans danske, tyske og norske aner.

Han blev gift med Else Jensine Jensen i Nørresundby i 1910 og sammen fik de 7 børn inden Else døde i 1933. I 1935 giftede han sig igen, denne gang med Anne Pedersen og sammen fik de 2 børn. Klik her for at se en oversigt over efterkommerne efter Herman. Gennem tiden boede han og familien flere steder i det østlige Vendsyssel og ofte var det arbejdet der bragte Herman og familien rundt i landsdelen.

Når jeg sidder og kigger på de gamle fotos som jeg har af Herman så er det påfaldende at jeg ikke ejer eller har set et fotografi af ham hvor han er taget til fotografen og blevet anbragt foran kameraet i sit fineste tøj, siddende sammen med familien: Næsten alle de billeder af Herman som jeg har haft i hænderne og fået kopier af viser oldefar Herman i en arbejdssituation. Det kan være med hammeren i hånden ved stående ved ambolten, ved opførslen af sit hus på Gl. Hjørringvej (i dag Gl. Kongevej) i Nørre Uttrup i Hvorup sogn eller på fællesfoto fra Hvoruptorp hvor han tjente som ung mand og hvorfra han blev uddannet som mejerist.

Men de fleste af billederne viser dog oldefar Herman i arbejdssituationer hvor han arbejder med lokomobil eller med lokomotiver. Herman blev nemlig også uddannet som kedelpasser og det var absolut indenfor dette erhverv at han må have følt sig bedst hjemme, hvilket man både ser ud af billederne og kan høre på de i familien som husker ham.

Min kære mormor har flere gange fortalt mig om hvordan hendes far kørte en lille lokomotiv kaldet 'Ditte' på mergelbanen i Kraghede mellem Brønderslev og Vildmosen og jeg blev meget glad da jeg en dag lånte et billede af et familie-medlem som netop vist Herman med 'Ditte' (han står som nummer tre fra højre). Bagpå billedet er skrevet at det er fra Rebsenge ved Brønderslev, altså ikke Kraghede - men der er ikke langt mellem de to lokaliteter. Billedet er sandsynligvis fra et tidspunkt mellem 1927-29.

For de mere teknisk interesserede så har Industribaneklubbens arkiv- og forskningsafdeling (IBK) været så venlige at finde oplysninger frem på 'Ditte': Billedet er fra Brønderslev Mergelleje 1925 - 26. Entreprenøren var Sørensen & Bach og lokomotivet var Borsig 6070/1906. Det bar tydeligt navnet 'Ditte'. Lokoet var et loko i mellemstørrelse (16,2 m² kedel). I 1913 ejedes det af Brøchner- Larsen & Agge, der anvendte det ved forskellige baneanlæg. I 1919 solgte de lokoet til Sørensen & Bach, der anvendte lokoet til landvinding og banebyggeri og i 1925 - 26 i Brønderslev Mergelleje. Herefter hører vi ikke mere om lokoet. 1925 - 26 gælder fototidspunkt. Senere nævnte 1924-26 er driftstid for mergellejet. 

Borsig 6070/1906. 750 mm. 16,2 m². 12 atm. Navn: 'Ditte':. 

• 1906 AK, Berlin.
• ? Anlæg af dobbeltspor på Fyn.
• 1913 Hjørring. Brøchner Larsen & Agge.
• 1913 - 15 Kolding. Brøchner Larsen & Agge.
• 1915 - 17 Anlæg af TKVJ mellem Kolding og Hejnsvig. Brøchner Larsen & Agge.
• 1919 Landvinding ved Frederiksholm Ø i København. Sørensen & Bach.
• 1920 Anlæg af Midtbanen ved Glumsø mellem Ringsted og Næstved. Sørensen & Bach.
• 1924 - 26 Brønderslev og Omegns mergelselskab, Stenisenge Mergelleje. Sørensen & Bach.

Som nævnt startede Herman egentligt med at uddanne sig som mejerist, men under 1. verdenskrig kom han til at køre med lokomobil og dette førte så senere til at han uddannede sig som eksamineret kedel- og maskinpasser og lokomotivfører.

På billedet her ved siden af ses Herman stående (til højre) ved en sådan lokomobil. De fleste ved nok hvad et lokomotiv er, men de færreste har nok hørt om, endsige set, et lokomobil.

Et lokomobil er i bund og grund et lokomotiv der ikke bevæger sig. Formålet med et lokomotiv er at få det til at trække en last af vogne ad et skinnelegme og dermed flytte sig fra punkt A til punkt B. Et lokomobil, derimod, udfører sit arbejde på ét sted og bruges til at få andre ting til at bevæge sig - det bruger ikke kræfter på at flytte sig (men kan dog flyttes). Det kan være ting som transportbånd, skovlhjul, savværk, tærskeværk og alle mulige andre andre ting som skal drives af en motor.

Billedet her ved siden af viser oldefar Herman stående (til venstre) ved endnu et lokomobil. Bemærk afskærmningen som ses yderst til højre (der ses også afskærmning på billedet ovenover). Denne afskærmning var nødvendig af hensyn til brandfaren idet man drev sådan en lokomobil med brændsel og derfor måtte have ild i den.

Trods alle gode hensigter og stor erfaring skete der det for min oldefar som der ikke må ske i et erhverv som lokomobilfører: På tredie-dagen af en tærskning på Ajstrup Søndergård opstod der brand i en høstak så stakke, tærskeværk og gårdens 3 længer nedbrændte i løbet af 1½ time. For dette fik oldefar Herman og ejeren af gården en bøde på 60 kr. hver for den manglende opstilling af skærme.

Men det var altså ikke kun lokomobiler som Herman beskæftigede sig med. Jeg har også flere billeder af Herman hvor han ses stående ved lokomotiver; altid de små lokomotiver som blev brugt på mergelbaner, tørvegrave o.lign.

På billedet her ved siden af står han til venstre foran lokomotivet 'Grethe'. Jeg ved ikke hvor eller hvornår billedet er fra (det er fotograferet af N. Nielsen, Horsens).

Igen har jeg fået hjælp fra IBK angående 'Grethe': 

Billedet er fra St. Vildmose ca. 1923. Entreprenøren er WT&K og lokoet O&K 4091/1910 med navnet 'Grethe'. Også det havde 750 mm sporvidde. Samme størrelse som 'Ditte'. Det kom til Danmark 1918, hvor en brunkulsproducent købte det og anvendte det i Torvig Brunkulsleje ved Troldhede. Da han gik ned i 1919, købte WT&K lokoet. Det anvendtes til jernbanebyggeri og mergeludkørsel og sidste gang, det nævnes, var ved anlæg af Karlsgårdeværket 1941 - 45. 1923 kom det fra dobbeltsporsanlæg ved Skanderborg til Vildmosen. Allerede i 1924 var det i Ørndup Mergelleje

Ligeledes finder vi ham stående ved et lokomotiv (navnet på lokomotivet er desværre ikke let læseligt, men det ligner 'Tulle'). Det lader til at være ved en mergelbane et sted. Heller ikke dette foto er dateret men det er igen fotograferet af N. Nielsen, Horsens.

Igen har IBK være behjælpelig med informationer om 'Tulle': 

Jung 2029/1913 med navnet 'Tulle'. Det tilhørte Sørensen & Bach og kørte i Brønderslev mergelleje ca. 1924 - 26. 'Tulle' var på 17,9 m². Sporvidden var 785 mm. Det har haft en halv snes ejere og lige så mange indsatssteder. I 1925 var det for WT&K ved dobbeltsporsanlæg ved Skanderborg (Stilling), og 1926 kom det til Brønderslev mergelleje for Sørensen & Bach. I 1929 var det på vejarbejde i Thy (Kløv Bakke graves af) for Brøchner-Larsen. Inden 1929 havde Kastrup Nielsen dog ejet det. Lokoet ophuggedes først 1949, efter at det 1940 - 47 havde deltaget ved Kalvebodinddigningen.

Herman var meget politisk interesseret og ærke-socialdemokrat. Han var en overgang formand for kedelpassernes fagforening i Nørresundby. Derudover var han på et tidspunkt også formand i vælgerforeningen for Sundby-Hvorup og når der var valg fik han hjælp af sine børn til at dele pjecer ud, så det var hele familien der var politisk engageret på den ene eller anden måde.

Jeg har andre billeder af Herman ved en mergelgrav. Her er det et helt arbejdshold ved Kraghede som der er taget et billede af. Billedet skulle være fra midten af 20'erne (sandsynligvis '27-'29). Min oldefar står som nr. to fra venstre. Det lader i øvrigt til at billedet er fra samme mergelgrav som billedet lige ovenover: Lokomotivet er 'Tulle' og bygningerne i billederne er de samme (det ses tydeligere på større versioner af billederne).

Endeligt har jeg også et billede fra Folstedgaards ælteværk optaget af T. S. Thomsen, Gravensgade 15 i Aalborg (dateret 1918). Igen har vi et lokomobil oppe til højre i billedet. Oldefar Herman står lige foran hesten til venstre.

Min oldefar arbejdede gennem tiden mange steder bla. kartoffelmelfabrikken i Tylstrup nogle år. Han var ferieafløser ind imellem på Kaas briketfabrik, Hobro svineslagteri, Nørresundby Nafa og flere andre steder.

Oldefar Herman blev 76 år gammel og blev ved med at arbejde næsten til det sidste - selvfølgelig stadig med lokomobiler og lokomotiver. Så sent som i 1960, i en alder af 75, tog han fra Dybvad til Lolland for at køre roetog. Jo, han må sandelig have holdt af sit arbejde med kedlerne. Billedet her ved siden af forestiller sandsynligvis et af de roetog som oldefar kørte med. Det er dog ikke ham der står ved toget.

Ifølge IBK er lokoet bygget af Henschel med byggenummeret 10687 i 1911 sammen med et større antal søskende. Der var 7 i Assens og 6 i Nakskov og Sakskøbing tilsammen. Desuden var der to lignende loko fra Borsig i Assens. Nr. Da 2, som lokoet skulle hedde, kørte oprindeligt i Nakskov, men flyttede allerede inden 1920 til Sakskøbing. I de seneste år (i hvert fald i 60'erne) hed den Da 2. 

Billedet er ikke taget i Sakskøbing, men et eller andet sted, måske ude på linien på en læsseplads? Formentlig før 1960. I 1962 blev den ikke anvendt men i 1964 var den i drift; da havde den fået en anden skorsten fra et loko fra Gørlev. På fotoet har det ikke radio. Slangerne er til at suge vand op fra åer undervejs. Kæden er til at trække vogne fra nabosporet. Lokoet kørte på et spor og trak vogne, der befandt sig på et andet spor. 

Industribaneklubben har et loko mage til i foreningen i Hedehusene. Det er Da 7 oprindeligt Assens, men senere Sakskøbing.

Min oldefar var efter sigende en meget fremsynet mand og holdt meget af teknologi af enhver art. Han fik sig en bil så snart det var ham muligt og fjernsynet skulle han i hvert fald også være en af de første til at have. Han ville have nydt at se hvad vi bruger af maskineri i dag og jeg håber at han sidder et sted og kigger til os en gang i mellem - og sikkert savner at arbejde med sine lokomobiler og lokomotiver.

Jeg har været på Hjerl hede og set og hørt et lokomobil og jeg kan godt forstå at min oldefar holdt af sit arbejde med disse damp-monstre. Sikken en kraft sådan en udstråler når den er i gang! På Hjerl hede så jeg hvorledes lokomobilet blev brugt til at drive et savværk med (dvs. skære tømmer). Ligeledes kan man på Hjerl hede prøve at køre i vogne trukket af et lokomotiv meget magen til dem som du har siddet og set billeder af her på siden. Meget fascinerende... Man indser at det var begyndelsen på industrialiseringen af Danmark og et skridt på vejen til det teknologi-samfund som Danmark er i dag. Et skridt som min oldefar Herman var med til at tage.